Esrum Skytteforenings historie - Esrum Skytteforening

Gå til indhold
En lille del af Esrum Skytteforenings historie




Esrum Skytteforening 2. Kreds - et stykke kulturhistorie med små 150 år på bagen!

Tilbage i slutningen af 1800-tallet fandt en lille gruppe skyde-entusiaster sammen og dannede “Esrom Skytteforening”. Det blev starten på en forening med stærke rødder i og opbakning fra lokalsamfundet, en holdning, der afspejler sig i foreningens arbejde den dag i dag.

Ved oprettelsen af denne hjemmeside fandt vi det som en selvfølge, at vi skulle fortælle lidt om hvornår, hvordan og hvor foreningen opstod.

Det har igennem årene været diskuteret, hvorvidt foreningen var fra 1870 eller 1880, hvorfor man betragter 1880 for det officielle “fødselsår” vides ikke - bl.a. kan man af vore gamle protokoller se, at respektive jubilæumsfester er blevet afholdt ud fra tallet 1880, man har tilsyneladende ikke kendt til de oplysninger der senere er dukket op.  

Under vores arbejde med at finde materiale frem fra klubbens gamle protokoller er der dukket andre og spændende oplysninger op.

Klaus Lassen (bestyrelsesesmedlem 2005) har blandt andet bidraget med dokumentation i form af bogen: “Skyttesagen I Danmark gennem halvtredsindstyve år” ved Kaptajn L.F.C.Krogh.

Her kan man på side 148 læse, at “Esrom Kreds” indtrådte i 2. Kreds 1870. Så den må være god nok, at Skytteforeningen og dermed hele Idrætforeningen i Esrum fylder 140 år i 2010, men om man vil lade det få nogen betydning, skal være usagt.

Ovennævnte bog er i øvrigt venligst udlånt af en klubbens tidligere formænd - Mogens Vibe Petersen.

Esrum Skytteforening råder desværre ikke længere over de første medlemsoptegnelser og bestyrelsesreferater, de er gået tabt undervejs. De første optegnelser stammer fra 1922, hvor der foreligger dels bestyrelsesprotokol, dels medlemsfortegnelser.

Dengang var der tale om en relativ stor forening - ialt 324 betalende medlemmer. Kontigentet var kr. 2,00 for mænd og 1,50 for kvinder. Af medlemsfortegnelsen kan man se, at der har været repræsentation fra hele lokalsamfundet, høj som lav. Ud fra medlemstallets størrelse er der god grund til at tro, at foreningen udover skydning også rummede gymnastik og måske folkedans.

Dette bliver bekræftiget af foreningens inventarliste i bestyrelsesprotokollen, man rådede dengang over 2 stk. 8 mm. rifler, 3 Remington rifler, 2 salon rifler, 1 luftbøsse, 1 skydehus, 1 ammunitionshus, markørdækning med skiveopstilling og 1 ny fane. Og det er vist ikke nok til så mange medlemmer?

I referaterne fra 1925 og 1926 kan man da også læse, at foreningen råder over 1 hest, 1 buk, 1 rullemåtte og 1 kokosmåtte. Tidstypiske gymnastikredskaber, der til dels stadig bruges i gymnastikken, omend nutidens gymnaster nok ville korse sig ved tanken om en kokosmåtte. Desuden indkøbte man det år også en riffel fra Karl Olsen, KolleKillegaard, den kostede kr.45,- , og foreningen havde en formue på kr. 253,80. Det er lidt andre beløbssummer, man har med at gøre i dag - bare spørg klubbens kasserer!

Men allerede dengang steg priserne, næste år kostede 2 rifler 140 kr.! Til gengæld var der overskud fra gymnastikken. Det var måske medvirkende til, at en “P.Christensen” blev sendt på gymnastikkursus i 1926?

I 1926 anfører man så udgift på 10 kr for polititilsyn! Men foreningen havde andre udgifter, blandt andet abonnerede man på hele 6 aviser! Det vækker stof til eftertanke. På den tid var avisen det medie, hvor man erfarede nyt fra den store verden.  Det er ikke svært at forestille sig skytteklubben være et kulturcenter i datidens liv, hvor man udover at deltage i foreningens aktiviteter havde mulighed for at høre og læse om nyt fra nær og fjern. Hvor mange havde mon råd til at holde avis dengang? - kan man spørge sig selv. Når man så også betænker det relative høje antal “frøkener” blandt klubbens medlemmer - 79 ud af 126 kvinder og dertil 142 mænd, så var det måske i høj grad også der, hvor unge mennesker havde mulighed for at mødes? Udover idrætsaktiviteterne var foreningen da også ophavsmand til forskellige samlende aktiviteter af forskellig art, som f.eks alsang under 2. verdenskrig.

Den nære og tætte opbakning fra området afspejler sig i høj grad i foreningens lokaliteter gennem årene. Man startede med, hvad der var mulighed for og udnyttede så det bedst muligt. Den første skydebane i klubben lå ude i Rusland på “Havemoses Sandlod”, senere flyttede man til Kollekildegaard og derfra ud i Snevred Skov. Dette ifølge en festtale skrevet og holdt i forbindelse med foreningens 90 års jubilæum i 1970 af Anders Bjørnsen, hvor han ved samme lejlighed blev udnævnt til æresmedlem. Samme Anders Bjørnsen beretter i sin tale, at gymnastikken begyndte i 1890, og at han var med fra 1899. I øvrigt optræder han som formand i klubben i begyndelsen af tyverne.

Ved forskellige arrangementer benyttede man sig af områdets lokaliteter, som f.eks kroen og dens have til fest, folkedans,  badminton, salonriffelskydning (om vinteren) og fugleskydning. Da Esrum Bio kom til, lejede man også lokaler der. Essedal har lagt jord til en 50 m bane i fyrrerne, og der er også blevet skudt ude i Sodemark. I 1945 omtales der bueskytter på idrætspladsen i Esrum. Det er formodentlig den eksisterende idrætsplads, der omtales?

1945 var jo befrielsesåret, og man støder her på en pudsig ting i protokollerne: Der blev afholdt generalforsamling 6.maj.1945 - næste referat er dateret 20.3.46. Man kan levende forestille sig, hvor der er blevet festet ved befrielsen og tiden derefter.

Som i andre skytteklubber er der også tradition for næsten livslange medlemsskaber, tidligere nævnt er Anders Bjørnsen. Klubbens første æresmedlem var gårdejer Julius Larsen fra Villingerød. Han blev udnævnt ved en privat sammenkomst på Esrum Kro efter mere end 50 år som betalende medlem. men en anden fremtrædende person er Karl Olsen fra Kollekillegaard. Han var medlem fra barnsben, til han døde i en høj alder. Karl Olsen var i lange perioder medlem af og formand for bestyrelsen, ligesom han lagde jord til ved skydninger for klubben. Af mere nutidige medlemmer med livslangt medlemskab kan nævnes Stig Samuelsen, han figurerer første gang i fortegnelserne i 1946 og har i 2006 været medlem i klubben i 60 år. Knud Christensen og Bent Ole Olsen har begge mere end 50 år på bagen i Esrum Skytteforening, Knud tilbage i 1950 og Bent Ole i 1952. Samme Bent Ole er i øvrigt søn af Karl Olsen og er som aktiv skytte og formand for foreningen med til at videreføre områdets traditioner på fornem vis.

I dag er klubben en relativ lille og selvstændig enhed.. Vi har til huse i Tingbakkeskolens sikringskælder, hvor vi råder over 4 stk. 15 m. baner og har et hyggeligt klublokale. Vi har i en kort årrække haft tilbud om luftpistolskydning, men er grundet manglende tilslutning stoppet med dette og har nu salonriffel og en enkelt luftriffel på vores tilbud til medlemmerne. Om sommeren skyder vi ude på Saxegårdbanen ved Søborg, fortrinsvis 50 m.

I ovenstående er der forsøgt ridset nogle linier op i Esrum Skytteforenings - og dermed Esrum Idrætsforenings historie. Hvis du, kære læser skulle ligge inde med oplysninger, der kan uddybe - korrigere - udfylde - ja, så kom endelig med dem. Fotografier -findes der monstro nogle tilbage fra nogle af de første, men også efterfølgende år? Det kunne være et spændende islæt på denne hjemmeside. Især, hvis der er sat navne på personer på billederne eller hændelserne. Vi har under vores arbejde med de gamle protokolller haft dem fremme på klubaftenerne, og det er altså pudsigt at opleve eksempelvis en far og søn, der pludselig finder farfars og oldefars navn i nogle optegnelser fra langt tilbage i tiden Det har sat gang i mangen en snak i klubben, ligesom vi håber, at ovenstående skriblerier kan være med til at åbne op for gamle, men ikke glemte og nye beretninger fra klublivet i Esrum Skytteforening.  

Hanne Hjord Klitgaard



Tilbage til indhold