SKV 6 - Esrum Skytteforening

Gå til indhold
SKV 6 Godkendelse og blanket
I forbindelse med den såkaldte "bandepakke" er der kommet endnu en revision af våbenbekendtgørelsen. Denne revision får betydning for mange aktive medlemmer af skytteforeningerne, der fra 1. juli 2018 skal have en såkaldt vandelsgodkendelse i form af en SKV 6.
Der har været flere forskellige opfattelser af, i hvilke situationer medlemmer - som har egne våben - skal have en SKV 6 godkendelse. For at sikre medlemmerne gør det rigtige, da de selv skal sørge for ansøgningen, er der her vejledning og hjælp til ansøgningen.
Godkendelsen giver ret til, at få overladt foreningsvåben eller andre medlemmers våben.
For at være sikker på, at godkendelsen kan nå at blive behandlet i tide, anbefaler politiet man indsender ansøgningen allerede nu - eller senest 1. marts 2018.
Hvem skal søge?
Kun medlemmer, som enten benytter foreningens våben, andre medlemmers våben eller deres egne våben, registreret i en anden forening, skal søge en godkendelse.

Hvem skal ikke søge?
Medlemmer, som allerede har en SKV godkendelse gennem foreningen - enten fordi de har deres egne våben, eller de har en anden form for SKV godkendelse som bestyrelsesmedlem, er godkendt til transporttilladelse eller har adgang til foreningens våben, skal ikke søge en godkendelse.

Hvordan søger man?
Det enkelte medlem skal selv søge politiet om godkendelse ved at indsende en SKV 6 blanket.
Blanketten, som kan hentes flere steder på nettet - DGI, SKV, Politi eller på foreningens hjemmeside, udfyldes med alle de krævede oplysninger - oplysningerne der skal bruges for foreningen er, Esrum Skytteforening, SKV nr.: 289, postadresse: Moseager 3, 3230 Græsted, formand: Jens Chr. F. Sørensen - og udskrives. Når blanketten er udskrevet skal medlemmet underskrive den og kan herefter scanne den, så den kan sendes via borger.dk som sikker mail - man kan også sende den med posten. Foreningens medlemmer skal sende blanketten til: Adminiatrativt Center Øst, Att.: Våben, Postboks 199, 2630 Taastrup.
Når politiet har behandlet ansøgningen, får medlemmet besked via E-boks og foreningen får orientering om godkendelsen med posten.


Tilbage til indhold